Maden Service Økonomisk tryghed Facility Management
Samfundsansvar Medarbejdere
Det siger kunderne Kantinetjek
Abonnementsordning Opskrifter Blog om kantinedrift
Ledige jobs
Ved at bruge tingstrom.dk, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere her
OK

Street Food

I uge 11 handler Tingstrøm TEMA om street food.

Street food findes hele kloden rundt og variationerne er uendelige. Fælles for det meste street food er, at det er frisk tilberedt ”på stedet”, at det er ”alt-i-et”-retter og at alle grundsmagene (sur, sødt, salt, bittert og umami) er repræsenteret.

Der er f.eks. de halvmåneformede pirogger, som blandt er kendt fra Polen. Her afholder de hvert år en pirog-festival i Krakow i august. Pirogger kan laves med alle mulige slags fyld – nedenfor præsenterer vi én med kylling. Den er også fortrinlig til ungernes madpakke, hvis altså, der bliver nogen tilovers J

Du får også opskriften på skønne og sprøde ”kartoffelbolde” – som er den perfekte snack. Så får du opskriften på hjemmebagte pølsebrød, som vil løfte dine hjemmelavede hotdogs til nye højder.

Opskrifterne er udviklet af vores kokke og vi håber, at du har lyst til at prøve dem eller kan bruge dem som inspiration i dit køkken.

Og husk: du er altid velkommen i køkkenet, hvis du har spørgsmål til opskrifterne.

Kilder:

www.gastrolex.dk

Lonely Planet: Verdens bedste gadekøkkener (oversat fra The World’s Best Street Food), Forlaget Turbulenz 2015

 

Pirogger kyllingefyld

10-12 stk.

 

Pirogdej:                           

250 g hvedemel                                     

5 g salt                                                    

140 g smør                                             

20 g æggeblommer         

15 g vand                                                 

Fyld:

200 g stegt, hakket kylling

100 g flødeost

100 g creme fraiche

150 g stegt chorizopølse i tern

40 g hakket løg

Lidt hakket persille

Lidt hvidløg

1 æg til pensling

 

1. Bland mel, salt smør i foodprocessor.

2. Tilsæt pisket æg og vand, så dejen samler sig.

3. Lad dejen hvile i køleskabet 30 minutter før brug.

4. Rul dejen ud og udstik cirkler på 10-12 cm.

5. Bland ingredienserne til fyldet og læg 1-1½ spsk på hver og luk ved at trykke kanten med gaffel.

6. Pensel med æg og bag i ca. 7 minutter ved 200 grader.

 

Sprød kartoffel med pulled chicken

Opskriften giver ca. 30 stk. (kan halveres)

 

10 bagekartofler

3,5 dl varm mælk

125 smør

100 g ternet, svitset løg

200 g pulled chicken (bagt kyllingebryst, som du plukker fra hinanden – du kan også bruge en rest kød fra f.eks. en steg)

3 fed revet hvidløg

 

Til dobbeltpanering:

Mel

Æg pisket med lidt mælk

Rasp

  1. Skræl kartoflerne, skær dem i store tern og kog dem helt møre. Tilsæt IKKE salt, så bliver kartoffelmosen ”lang”.
  2. Tilsæt smørret og den varme mælk, men vær forsigtig med mælken, så kartoffelmosen ikke bliver for blød – den skal have en fast konsistens.
  3. Rør kartoffelmosen med 100 g svitset løg og 200 gr. pulled chicken, revet hvidløg, salt og peber.
  4. Lad massen hvile i køleskabet i 2 timer.
  1. Form massen til kugler på størrelse som golfbolde.
  2. Pisk et æg med et par spiseskefulde mælk. (se, hvor langt det rækker – måske skal du piske et æg mere, hvis det første slipper op).
  3. Vend dem forsigtigt i mel, så i æggemassen og så i rasp.
  4. Kog kartoffelboldene i friture/olie til de er lysebrune og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir, inden du serverer dem.

 

Hjemmebagte pølsebrød til hotdogs

12-15 stk.

 

15 g gær                                                 

2,5 dl. lunkent vand                               

250-450 g hvedemel                             

40 g sukker                                            

40 g blødt smør                                     

Sesamfrø                                                

 

  1. Opløs gæren i lunken vand
  2. Hæld først lidt mel i før sukker, salt der efter resten af melet
  3. Ælt indtil dejen er lækker og elastisk
  4. Kom blødt smør i og ælt i ekstra 5 min.
  5. Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
  6. Form dejen til X antal lidt aflange brød og rul den i sesam (de bliver store).
  7. Lad pølsebrødene efterhæve i 20 minutter.
  8. Bag dem ved 225gr. i 10-15 min.

 

Du kan også vælge at lave hjemmelavede ristede løg til dine hotdogs: Sæt løg i skiver i mælk natten over, vend dem i mel, salt, peber og kog dem gyldne i olie/friture.

Velbekomme :-)