Maden Service Økonomisk tryghed Facility Management
Samfundsansvar Medarbejdere
Det siger kunderne Kantinetjek
Blog om kantinedrift
Ledige jobs
Ved at bruge tingstrom.dk, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere her
OK

Tingstrøm TEMA: Velfærdsgrisen

Dyrevelfærd giver bedre spisekvalitet

I uge 46 handler vores Tingstrøm TEMA om velfærdsgrise. Det vil sige grise, som er opdrættet med hensyntagen til både dyrevelfærd og spisekvalitet. De kan frit bevæge sig mellem stald og mark, deres foder består af korn og soja og der er halm på liggearealerne.
Når de skal slagtes er der max. en times transport til slagteriet og de bliver slagtet samme dag, de ankommer til slagteriet. På den måde bliver grisene ikke stressede og kødet bevarer sin gode smag.

Her får du nogle af de opskrifter, vores kokke har udviklet til temadagene. Vi håber, du har lyst til at prøve en eller flere af dem – eller kan bruge dem som inspiration i dit køkken.

Og husk: Du er altid velkommen i køkkenet, hvis du har spørgsmål til opskrifterne.

 

Rullepølse med kapers og soltørret tomattapenade
1 slag = 1 rullepølse

Ingredienser
1 slag (renset og klart – her bruger vi slag fra velfærdsgris)
1 dl kapers
1 dl soltørret tomat
Citronskal fra ½ citron
½ dl olivenolie (eller så meget der skal til for at konsistensen på tapenaden bliver god)
Gelatinepulver
Snor

Fremgangsmåde

  1.        Blend kapers, soltørrede tomater, citronskal til den rette tapenadekonsistens. Juster med olivenolie.
  2.        Smør rullepølseslaget med tapenaden
  3.        Drys med gelatinepulver
  4.        Rul slaget og snør rullepølsen op
  5.        Kog rullepølsen ved svag varme i 2 timer
  6.        Lad rullepølsen trække 1 time i vandet
  7.        Kom rullepølsen i rullepølsepresseren, hæld væden fra og sæt på køl natten over
  8.        Så er rullepølsen klar til at skær i skiver og servere :-)

 

Rødvinsglaseret svinebryst med polenta
4 personer

Ingredienser
500 g svinebryst
Salt, peber, knust enebær
1 dl balsamico
4 dl rødvin
400 g polenta
Olivenolie
Smør
Salt
Basilikum - pynt

Fremgangsmåde

  1. Svinebrystet gnides med salt, knust peber og kunst enebær og hænges på krog og tørrer i køleskab mindst 2 dage. Kan med fordel også købes ved en slagter
  2. Lav polenta ved at bringe vandet i kog og tilsæt polentaen. Kog efter anvisning på pakken og rør flittigt rundt undervejs
  3. Når konsistensen føles blød som havregrød, tilsætter du først olivenolie og så piskes smørret i lidt af gangen
  4. Smag til med salt
  5. Polentaen støbes i en form eller et fad og sættes på køl til grøden har sat sig (det tager et par timer)
  6. Skær svinebrystet i tern og steg ternene sprødt på panden
  7. Når ternene er sprøde, tilsæt balsamico og rødvin på panden og glaser ternene til væden er kogt ind og svøber sig om ternene
  8. Skær polentaen i skiver og steg på panden i smør
  9. Server polentaen med sprøde tern af glaseret svinebryst - pynt evt. med lidt friskhakket basilikum.

Marineret flæsk med løgkompot
6 personer

Ingredienser
12 skiver flæsk
1 dl sojasovs
Olie

4 løg
Olie
3 spsk frisk timian
½ dl sherryeddike
Madagascarpeber
1 spsk creme fraiche 38 %

Fremgangsmåde

Flæsk

  1.        Dag 1: Marinér flæskeskiverne i sojasovs natten over i køleskabet
  2.        Dag 2: Dup skiverne tørre
  3.        Varm panden godt op og tilsæt lidt olie
  4.        Brun skiverne på panden i ½-1 minut på hver side
  5.        Skru ned til middelvarme og steg skiverne gyldne og sprøde - vend skiverne ofte
  6.        Læg skiverne på fedtsugende papir.

Løgkompot

  1.        Skær løgene i tynde skiver
  1. Varm olien i en gryde og svits løgene et par minutter - de skal ikke tage farve, blot blive bløde
  2. Tilsæt sherryeddike og kog løgene under låg i ca. 20 minutter
  3. Tilsæt timian og peber, lad det simre videre indtil løgene er blevet bløde og lagen er kogt lidt ind
  4. Tag løgkompotten af varmen og køl den lidt af
  5. Vend creme fraiche i løgkompotten
  6. Server det stegte flæsk med løgkompotten ved siden af.

TIP: Løgkompot kan laves et par dage i forvejen og opbevares på køl indtil servering

Udskriv siden