Maden Service Økonomisk tryghed Facility Management
Samfundsansvar Medarbejdere
Det siger kunderne Kantinetjek
Blog om kantinedrift
Ledige jobs
Ved at bruge tingstrom.dk, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere her
OK

Det er os, der laver maden i din kantine

Fundamentet for Claus Tingstrøm A/S er det høje faglige niveau

Virksomheden Claus Tingstrøm A/S blev startet af Claus Tingstrøm i 2007. Ideen var at skabe en virksomhed, hvor kunderne er glade og tilfredse, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde og hvor alle får noget godt ud af samarbejdet.

Virksomheden er vokset støt og roligt. I dag omsætter vi for over 100 mio kroner om året og har over 150 ansatte. Vi beskæftiger faglærte kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, bagere, pålægs-magere og køkkenassistenter samt opvaskere og en lille stab administrative medarbejdere.

Vi er til vores kunders skyld. Det vigtigste for os er, at maden smager godt, at folk kan lide at spise i deres kantine og at vores håndværk og service er i orden. Tonen hos os er uformel, vores organisation er overskuelig og vi vægter den faglige nysgerrighed højt. Omdrejningspunktet for alt hvad vi gør er den gode, velsmagende mad, det ordentlige samarbejde og den let gennemskuelige økonomi.

I 2017 har Creia International S.R.L overtaget aktiemajoriteten i selskabet. Creia er et joint venture mellem de to italienske cateringvirksomheder, Cir Food og Camst – La Ristorazione Italiana,  der tilsammen er førende i Norditalien inden for kantinedrift, event-catering, skolemad og offentlig bespisning. 

Vores værdier

Vores værdier er de ledetråde, vi arbejder efter overalt i virksomheden. Ledetråde,  som vores kunder skal kunne mærke i det daglige.

Alsidighed

Vi brænder for det nordiske køkken. Og det franske. Og middelhavskøkkenet. Og det thailandske. Og det kinesiske. Vi er åbne for nye strømninger og ideer, og vi synes det er en udfordring at finde nye måder at gøre tingene på. Samtidig hermed elsker vi også det klassiske køkken: de gode sild, rugbrødet, rodfrugterne og de klassiske retter og supper.

Kort sagt: vores glæde ved maden skyldes også de utallige muligheder og inspirationskilder vi har, og som vi har mulighed for at dele med vores gæster.

Godt håndværk

Fundamentet for vores hverdag er det høje faglige niveau. Vi har dyb respekt for kokkefaget, dets tradition for godt håndværk, sansen for kvalitet og den faglige stolthed.

Åbenhed

Vi ved, at vi ikke er her for vores egen skyld, men for gæsternes. Derfor lytter vi til gæsternes ønsker, og vi imødekommer de behov, der naturligt opstår på grund af forskelle i køn, alder, uddannelse, oprindelse eller overbevisning.

Troværdighed

Vi siger, hvad vi gør - og vi gør, hvad vi siger.

Og hvis du vil have syn for sagen, kan du sagtens få det: som kunde hos os har du 100 % indsigt i kantinens økonomi, hygiejnestatus, kvalitetsrating og alt det andet, der til sammen skaber tryghed, sikkerhed og kvalitet.

Tilgængelighed

Vi sætter en ære i at altid at være til at få fat i. Hvad enten du er medarbejder, gæst eller nysgerrig: Ring eller skriv hvis du har noget på hjerte! Du finder alle kontaktoplysninger Her