Ikke to virksomheder er ens – så hvorfor skal maden så være det?
Kantinen skal tilpasses din virksomhed. Medarbejdere har forskellige behov og ønsker. Maden skal smage dejligt og gøre det nemt for medarbejderne at leve sundt. Også derfor gør vi os umage for at skabe variation og stimulere vores gæsters madglæde.
I Claus Tingstrøm A/S bruger vi behovsanalyser og brugerevalueringer fremadrettet i vores arbejde, når vi tilrettelægger udbuddet i den enkelte kantine, og når vi arbejder med bruger-tilfredsheden. Hvis I desuden vil tilbyde fx morgenmad, mellemmåltider eller snacks, kan vi også løse det.
Vi sørger også for at forkæle jeres gæster, så de føler sig velkomne og godt tilpas. Vi gør det selvfølgelig for jeres skyld, men også for vores egen! De fleste af vores nye kunder kommer nemlig til os, fordi de har smagt vores mad i en af vores kantiner.